Lav islanterner til din have!

islanterner 1

Endelig har vi fået lidt frost og dermed er det tid til at lave islanterner. December bød jo desværre ikke på så meget frost, men januar ser ud til at blive mere indbringende på denne front. Nu har vi godt nok haft lidt tøvejr her de sidste dage, men vejret skulle vende til koldere i dag eller i morgen, så få nogle islanterne i fryseren med det samme, så I er klar :).

Materialeliste: Alm. balloner, vandhane, fryser, fyrfadslys og skåle der kan tåle frost.

Det er meget let og enkelt – fyld ballonerne med vand, sæt dem i en skål og put dem i fryseren. Efter ca. 10-14 timer tages de ud. Vandet er på dette tidspunkt endnu ikke frossen inderst i ballon, men kun de yderste 1-2 cm.

islanterner 4

Fjern ballonen og lave et hul foroven af lanternen. Det kan enten gøres forsigtigt med en kniv eller ved at vende toppen af “isballonen” ned i en skål med varmt/kogende vand. Pas på ikke at brænde dig!! Hæld det flydende vand ud af islanternen. Lys dine nye lanterner op med fyrfadslys og pynt din haven med så mange du orker at lave :).

Islanterne kan selvfølelig også bruges i varmt vejr, men de forsvinder bare så hurtigt, at jeg ikke synes det er umagen værd.

 

Nogle har måske bemærket, at der har været stille her på bloggen. Efter en meget produktiv december, har jeg lige skulle trække vejret. Den stille periode er blevet brugt til at etablerer bloggens Facebookside og Instragramprofil, som hyppigt opdateres med ekstra materiale fra bloggen. Ønsker du at følge med på Facebook og Instragram, kan du gøre det via “følg funktioner” i højre side. Forsat god onsdag der ude og tak for I endnu en gang læste med.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *